Visioner

Alle skal gå gladere hjem end da de kom!

Livsglæde:
Livsglæde er det primære mål for Tingsted Gymnastikforening – ikke kun for gymnaster, men også for forældre, instruktører, hjælpere og bestyrelse.
Livsglæde opleves bl.a. når børnene bliver en del af et bredt fællesskab. Vi ønsker at give børnene en masse fede oplevelser. Livsglæden opleves desuden når vi gør os umage og mærker, at det vi gør, gør en forskel.
Alt dette skaber motivation, glæde og lyst til mere.

Udvikling:
Et ønske om udvikling er grundstenen for alt, hvad vi arbejder med og for. Vi arbejder hen imod at alle skal udvikle sig gennem sæsonen. Derfor tager vores instruktører og hjælpere ofte på kursus for at udvikle sig. Som forening ønsker vi også at udvikle os i takt med lokalsamfundet og tidens trend.

Sammenhold:
I Tingsted Gymnastikforening handler det i høj grad om sammenhold. Alle skal have mulighed for at være en givende del af fællesskabet, og hos os er der ligeværdig respekt for alle – uanset gymnastisk niveau.
Godt sammenhold opstår, når alle yder en indsats og er rummelige overfor hinanden.

Oplevelser:
Oplevelser er en vigtig del af Tingsted Gymnastikforening.
Vi stræber efter, at alle børn skal have en masse fede oplevelser ved at være en del af træningen og sammenholdet.

Muligheder:
Vi stræber efter at alle både udøvere, instruktører, hjælpere og bestyrelsesmedlemmer får de bedste muligheder for at udvikle sig.

Skriv til os