Forældremøder

Forældremøde på børneholdene

Der afholdes som min. et forældremøde på børneholdene i starten af sæsonen (dette gælder dog ikke forældre/barn holdene)

På forældremødes oplyses der blandt andet om forventningerne til forældrene (skriv gerne et referat og send til alle på deltagerlisten) – tag udgangspunkt i foreningens forventerninger til børn og forældre (hvis du har behov for hjælp – kontakt da holdets kontaktperson):

At gå til gymnastik i Tingsted Gymnastikforening vil sige:

  • At man lærer at være social og være en del af et større fællesskab
  • At man udfordrer sig selv motorisk, bruger hele kroppen, kommer til at svede og kan blive øm i kroppen
  • ​At man lærer en masse gymnastik og får nye venner

For at vi alle sammen kan ha det så rart som muligt i Tingsted Gymnastikforening, er det vigtigt at vi alle har en fælles forståelse og spilleregler for, hvordan vi er sammen både praktisk og adfærdsmæssigt i forbindelse med vores alles færden i foreningen.
Når der står instruktør, menes der både instruktør og hjælpeinstruktør

Regler for generel færden i hallen

  • Der er ingen ophold i hallen for gymnasterne mere end 5 minutter før egen træning starter – hvis man ankommer til hallen tidligere henstiller vi derfor til, at man opholder sig i cafeteriaet eller i omklædningsrummene
  • Forældre må meget gerne være aktive i opbygning/oprydning af redskaber efter aftale med instruktørerne
  • Gymnaster må ikke krydse løbebanen, når redskabet anvendes
  • Ingen forældre i salen under træning uden tilladelse
  • Forældre må ikke filme/optage til træning, uden tilladelse fra instruktør
  • Ved færden i hallen er udendørs fodtøj ikke tilladt
  • Instruktører må gerne overlade et skadet barn til forældre på sidelinjen

Regler for redskabs og springopstillinger, samt brug af airtrack, mini-trampolin m.m.

  • Ingen spring før opvarmningen
  • Der må ikke udføres spring, som instruktøren ikke er tryg ved
  • Ingen spring i mini-trampoliner, når instruktør ikke er tilstede ved den
  • Ingen rotationsspring på airtrack når instruktør ikke er tilstede ved redskabet undtagen rulle/kolbøtte.
  • Der må ikke leges på springmåtter i lodret/oprejst position.
  • Man må kun være på airtrack når den er pumpet op og klar til spring

 

Vi forventer at gymnasten møder til træning veloplagt, omklædt og til tiden.

  • Håret skal være sat op – også drenge med langt hår. hvis man har langt pandehår, så gerne også et lille spænde i
  • Tøjet skal være tætsiddende
  • Ingen smykker
  • Bare fødder eller gymnastiksko
  • Ingen tyggegummi

 

Forsikring
Tingsted Gymnastikforening er forsikret efter gældende lovkrav. Derfor er det det udøvende medlem, som selv er ansvarlig for at være ulykkesforsikret.
Hvis gymnasten udfører dobbelt roterende spring, skal gymnasten have en ulykkesforsikring, der omfatter ekstremsport (tjek hvad din ulykkesforsikring dækker).

Skriv til os